Det er altid muligt at få udleveret din egen journal.
Du skal blot henvende dig til sekretæren på klinikken og medbringe legitimation, så vi ved at vi udleverer den rigtige journal til dig.
Skal du hente en journal for en anden person, kræver det tilladelse fra den anden person, som skal stå oplyst på deres journal, og vi foretrækker at du også medbringer en fuldmagt, fra den person du skal hente journal for. Det kan virke lidt krævende, men vi gør det for at sikre, at vi ikke får udleveret informationer til forkerte personer eller ved en fejltagelse.
Ønsker du din journal sendt til lægen, speciallæger m.m. behøver du ikke at få den udleveret, men kan nøjes med at fortælle os, hvor den skal sendes hen, da vi kan kommunikere med lægerne gennem vores intranet.